Arbejdsgrupper​

Strategi- og koordinationsgruppen:

beskæftiger sig med udarbejdelse af indsatsområder for Amager Erhvervsråd og forelægger disse til beslutning i repræsentantskabet.​

​Hovedpersoner i AMMA-projektet. Fra venstre: sekretariatschef Carl Gustav Degerhammar, Fosieby Företagsgrupp, Hugo Andersen, formand Amager Erhvervsråd, projektleder Sven Persson, Förenings Sparbanken.

​EU gruppen:​

arbejder med bilaterale opgaver som f.eks. det i perioden 1997 til 2001 EU-støttede InterReg. II projekt AMMA, hvis hovedformål var integration af virksomheder fra Fosieby Företagsgrupps ca. 200 medlemsvirksomheder og virksomheder i Amager Erhvervsråd eller med tilknytning hertil.

Projektets EU-støttede del sluttede som ovenfor nævnt med udgangen af 2000, men fortsætter som et samarbejde mellem Fosieby Företagsgrupp og Amager Erhvervsråd med flere dimensioner end projektets oprindelige.

Ad hoc gruppen:​

som tager sig af pludselige opstående problemer eller af opgaver som ikke kan placeres i andre arbejdsgrupper.

​PR-gruppen:​

beskæftiger sig med temaer og indhold for konferencer og møder og forestår i øvrigt den generelle markedsføring af Amagers Erhvervsråd aktiviteter i løbet af året.

Konference- og mødegruppen:​

planlægger i detaljer gennemførelsen af de i bestyrelsen og PR-gruppen vedtagne aktiviteter og har med støtte fra andre grupper ansvaret for gennemførelsen.

Kontaktgruppe til politikere og organisationer:​

Amager Erhvervsråd er en upolitisk organisation, således at forstå, at vi ikke er partipolitisk bundet eller afhængige. Men vi arbejder politisk, hvad angår den til enhver tid siddende regerings erhvervspolitik og hertil knyttede politikker.

Gruppen har eller søger kontakt til de erhvervspolitiske repræsentanter for de forskellige partier for at redegøre for erhvervslivets krav og ønsker til erhvervspolitikken med det formål at skabe de bedst mulige vilkår for vort erhvervsliv.

Trafik- & Miljøgruppen:​

beskæftiger sig med nogle af Amager Erhvervsråds væsentligste mærkesager. Der er ingen der er i tvivl om, at en god trafikal infrastruktur er af afgørende betydning for at den vækst og udvikling i vort erhvervsliv, som er forudsætningen for bevarelsen af vort velfærdssamfund kan finde sted.

Det er derfor med glæde, at vi i Amager Erhvervsråd kan konstatere, at der gennem det sidste årti er sket en betydelig udbygning af den trafikale infrastruktur, hvad såvel individuel som kollektiv trafik angår.

Amager Erhvervsråd - Hveensvej 5, DK 2300 København S​

​Telefon: 32 50 44 01     

​Vi er blevet vurderet 5,0 ud af 5 stjerner baseret på mere end 2 anmeldelser på Facebook