Der er sket meget på Amager, siden Amager Erhvervsråd blev stiftet i 1984. Erhvervsrådet kan selvfølgelig ikke tage æren for alt det positive, der er sket på øen, men vi tror på, at vi har været med til at påvirke udviklingen i den rigtige retning.
At der er sket meget understreges af, at så sent som i slutningen af 1990’erne lå store områder med gamle industriejendomme i det nordøstlige Amager ubrugte hen og forfaldt. Nu har områderne fået nyt liv med spændende boliger, og der er aktivitet og udvikling i de tilbageværende erhvervsejendomme.
Det skyldes her ikke mindst strandparken, der har gjort denne del af Amager meget attraktiv.